SKRIVEPORTALEN
HORSENS HF & VUC
.
Vil du have teksten på min hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
.
.
SKRIVEPORTALEN > Kohærens

Kohærens

  • Logisk sammenhæng der skaber mening i en tekst
  • Det der gør at din tekst hænger sammen

Kohærens som et hus
Den overordnede indholdsmæssige sammenhæng i en tekst kaldes kohærens.

For bedre at forstå, hvad kohærens er, kan man sammenligne det med et hus og de elementer, der holder sammen på huse og sikrer, at det ikke bryder sammen:

Forestil dig et helt, færdigbygget hus. Huset består af mure, som er bygget af mursten – og mellem murstenene ligger mørtel, som binder dem sammen.
Det er ikke svært at forestille sig, at hver del – mur, mursten, mørtel osv. er nødvendig, for at huset er solidt og ikke bryder sammen. Husets store elementer er lige så vigtige som dets små elementer, for at det hænger ordentligt sammen.

Eksempler på god og dårlig kohærens. Hent PDF.

Sammenhæng på flere niveauer
De forskellige dele, der får en tekst til at hænge sammen, går fra større til mindre dele i teksten. De større tekstdele er dem, der ligger over sætningsniveau, og de mindre tekstdele er dem, som ligger på sætningsniveau. Herunder er nogle af de tekstdele, der har betydning for, at en tekst hænger sammen – og altså er kohærent.

• Teksten som helhed (huset)
• Afsnit (husmur og mursten)
• Sammenhæng mellem sætningerne (mørtel)


Teksten som helhed
Når vi læser tekster, vil vi som noget af det første forholde os til teksten som en helhed. Vi orienterer os i tekstens første linier eller anskuer grafik, lay-out osv. og får derved hurtigt en fornemmelse af, om vi skal til at læse et eventyr, en artikel eller et digt. Vi orienterer os med andre ord i teksten for at undersøge, om vi genkender genren, så vi kan forberede os på de ”koder”, den enkelte genre rummer. Når vi læser sætningen ”Der var engang” ved vi af erfaring, at vi formodentlig læser et eventyr. Vi indstiller os via vores genrekendskab på at acceptere et tekstligt univers befolket af overnaturlige væsner, prinsesser og andet godtfolk.

Når vi møder artikler af den type, vi selv skal producere i skriftlig dansk, vil det typisk være lay-out’et, der først og fremmest sladrer om genren. Vi ved, at artikler typisk er udstyret med overskrift, billede, manchet, rubrik osv. Vi ved også, at artikelgenren typisk er opbygget af mindre afsnit, der er samlet under deloverskrifter. Vores genreforventning til artiklen er altså ikke alene betinget af vores kendskab til den, men også af vores viden om artikelgenrens komposition, og det har betydning for vores opfattelse af sammenhængen i teksten. Kohærensen er altså knyttet til tekstlige elementer som genre og komposition, der organiserer tekstens indre indholdsmæssige sammenhæng.

Afsnit
Lad os antage, at vi læser en velskrevet artikel om politik, som lever op til vores genre- og kompositionsforventninger. Den har en god overskrift, som dækker over artiklens indhold, og den er afsnits-opdelt af rubrikker, svarende til de emner, den tager op. Ét af afsnittene har dansk Folkepartis politik under behandling, og beskriver den blandt andet med ord som ”yderste højrefløj”, ”indvandrerdebat”, ”fremmedhad”, ”nationalistisk”, ”intolerance”.

Ord som disse er med til at skabe sammenhæng i afsnittet, fordi deres betydningsmæssige indhold er beslægtet – de udgør et semantisk skema, der har ”Dansk Folkeparti” som overskrift. Ord, der indgår i samme semantiske skema, kan danne en semantisk kæde eller et semantisk netværk gennem hele teksten, og fungerer derved som den røde tråd, der sikrer tekstens sammenhæng – kohærens.


Sammenhæng mellem sætningerne
Sammenhæng mellem sætningerne kaldes kohæsion. Kohæsionen støtter kohærensen sprogligt ved gentagelser og varierede gentagelser, der hele tiden griber tilbage i teksten og holder læseren orienteret om hvad eller hvem, der tales om.

Nogle tekster er kohæsionsfattige – det vil sige, at de for eksempel udelader sætningskoblerne, så læseren selv må tænke sig til sammenhængen mellem to sætninger. Meningen og sammenhængen opstår altså ikke kun ved det, der står i teksten. Imellem afsender og modtager er der en indforståethed om, hvad det drejer sig om. I artiklen om politik fra før, forklares politiske begreber eksempelvis ikke. Afsenderen forudsætter, at vi læsere har kendskab til højrefløjspolitik og indvandrerdebat mv. Den forklaring, som afsenderen udelader, skal vi som modtagere altså selv fylde ind på tekstens tomme pladser for at skabe en indholdsmæssig mening og sammenhæng. Kohærensen opstår på den måde som et samarbejde mellem tekst og læser.


 

Undermenu