Home > Den debatterende artikel > 1. Læserbrev med bid

Print Friendly, PDF & Email

1. Læserbrev med bid

Hvad træner du?

Følgende øvelse træner det at formidle til en modtager samt at argumentere for et synspunkt.

Hvordan gør du?

Skriv et læserbrev på Facebook, din lokale avis, Metroxpress eller Ekstra Bladet med din mening om et aktuelt emne. Hvordan vil du overbevise din læser?

  1. Læs først nedenstående læserbrev, og diskuter med en makker, hvorfor læserbrevet er overbevisende.

Læserbrev – Lad dem dog bo det samme sted hele tiden!

Når forældre i dag bliver skilt, lader de ofte børnene bo på skift hos henholdsvis mor og far,fordi de mener, at det er bedst for børn, at de får en hverdag med begge forældre. Det er dog ren egoisme at lade børn pendle mellem mor og far i hverdagen. De bliver helt sikkert stressede over at skulle bo to steder, og over at skulle forholde sig til to familier i hverdagen. Børn bør have én fast bopæl, da det giver dem den mest solide platform i en moderne tilværelse, hvor de i forvejen ryger rundt mellem skole, fritidsordning, fritidsjobs og interesserer. Mange undersøgelser i dag viser jo også, at børn/unge er stressede. Det er vigtigt at have et tæt forhold til begge forældre efter en skilsmisse, men det kan man jo også opbygge ved at tilbringe forlængede weekender og lange ferier med den forældre, som man ikke bor med i hverdagen. Det er således uomtvisteligt, at børn har godt af at have den samme adresse i hverdagen, så lad dog de stakkels børn få lidt fred og giv dem den ballast for resten af livet, at de bor på rolighedsvej i både lige og ulige uger.

MVH Pia Hansen


  1. Skriv læserbrevet
  2. Læs dit læserbrev højt enten for klassen eller en makker, og diskuter hvad der gør dit læserbrev overbevisende.

 

 

Hvad har du lært?

Brug 5 min. på at skrive ned, hvad du har lært om at skulle overbevise andre om noget.