Home > Formidling

Print Friendly

Formidling

Formidling handler om kommunikation, at fortælle noget til nogen. Når du skal formidle noget, skal du rette din tekst til efter en modtager og efter et bestemt medie. Derfor skal du tænke på kommunikationsmodellen. Denne model kaldes også for det retoriske pentagram:

kommunikationsmodellen

 

Du skal sætte dig ind i og kunne forstå et emne/et tekstmateriale, der fungerer som inspirations- og baggrundsmateriale. Tænk på, hvordan du skaber interesse og forståelse for emnet hos din modtager ved hjælp af sprog, virkemidler, overskrifter osv.

Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan du vinkler dit stof, så fokus står klart for læseren. Dette fokus skal være tydeligt allerede i begyndelsen af teksten, og det skal være det, der er den røde tråd i din tekst.

De tre genrer, vi arbejder med i skriftlig dansk, bygger alle på modtagerrettet kommunikation. Derfor er det vigtigt, du viser, at du arbejder bevidst med at vække din modtagers interesse. Det viser du bl. a. ved at skrive en god indledning med en tydelig og interessant vinkling!