Home > Ordinær prøve > Analyserende oplæg

Print Friendly, PDF & Email

Analyserende oplæg

Hvad er det analyserende oplæg?

Det analyserende oplæg er den stilegenre, der mest minder om undervisningens analyse- og fortolkningsarbejde af skønlitterære tekster. Den afgørende forskel er, at du her skal skrive dine iagttagelser ud i fulde sammenhængende sætninger. Desuden skal du være opmærksom på formidlingssituationen – du skriver til et HF-danskhold.

At analysere betyder at ”splitte ad”. Du skal derfor øve dig i at dele den tekst, du skal analysere, op i mindre bidder. I stilesættet er der givet et tema og dermed et fokus, du skal koncentrere dig om. Dette tema skal du hele tiden have som omdrejningspunkt. Det betyder i praksis, at hver gang du har gjort dig nogle iagttagelser, så skal de sættes i relation til temaet. Det kan du gøre ved løbende at lave delkonklusioner.

Hvordan skriver du et analyserende oplæg?

Opgaveformuleringen, her hentet fra stilesættet om sproglig fornyelse (21. august 2006),  lyder således:

Skriv et analyserende oplæg til et HF-hold om sproglig kreativitet. Som del af besvarelsen skal du analysere og fortolke Klaus Rifbjergs tekst (tekst 4) med særlig vægt på, hvordan sproget bruges til at tegne et portræt af en ungdomsgruppe. Du skal inddrage dele af materialet fra hæfte 1

Allerede i første linje bliver stilegenren præsenteret: det analyserende oplæg. Du får også din modtager at vide: et HF-hold. Dvs. din modtager ligner dig: Du skal derfor bruge et helt naturligt ordvalg, bruge fagudtryk som I har lært på holdet, men tænk på, at det til tider kan være svært for et HF-hold at holde koncentrationen. Gør derfor meget ud af dit sprog og din struktur i opgaven. Dette kan være med til at holde koncentrationen hos din modtager.

Næste sætning fortæller, at du skal lave analyse og fortolkning af en Rifbjerg tekst (i dette tilfælde er det et digt), og at fokus skal være, hvordan sproget bruges til at tegne et portræt af en ungdomsgruppe. Det betyder, at Rifbjergs digt er din særtekst og altså den tekst, du skal skrive mest om i din besvarelse. Det er også den tekst, der danner udgangspunkt for din videre behandling af emnet.

Du skal nu forsøge at lave delspørgsmål til en analyse af teksten (se opgave 3 til den analyserende genre). Det vil være oplagt at se på ordvalget – herunder valget af engelske ord og fremmedord – og billedsproget i digtet. Husk: Det er fint at lave iagttagelser og skrive det ned i fuldendte sætninger, men det er altafgørende, at der bliver konkluderet på iagttagelserne. Du kan konkludere ved hele tiden at stille dig selv følgende spørgsmål: Hvilken effekt har det, at Rifbjerg har valgt at gøre sådan? Hvad opnår Rifbjerg ved at gøre sådan? Alt sammen i forhold til hvordan man kan karakterisere en ungdomsgruppe ved hjælp af sproget.

I sidste del af opgaveformuleringen står der, at du skal inddrage dele af materialet fra hæfte 1. Dette svarer i praksis til den traditionelle perspektivering til andre tekster. Når der står “skal”, er det altså et krav, at mindst en tekst fra hæfte 1 inddrages. (Derudover må du naturligvis gerne inddrage de andre tekster i hæfte 2, hvis du ønsker.) Inddragelsen kan ske både før og/eller efter din analyse af Rifbjergs digt. I teksterne fra hæfte 1 (og 2) kan du finde inspiration til indledning og afslutning, gode citater og synsvinkler på emnet om sproglig fornyelse. Du må naturligvis også gerne fylde på med egne oplevelser, viden og eksempler.