Home > Værktøjskassen > Argumentation

Print Friendly, PDF & Email

Argumentation

Argumentation handler om at argumentere for en holdning, at overbevise nogen om noget. Det er vigtigt at vide noget om argumentation af flere grunde:

For det første for selv at kunne argumentere overbevisende for et synspunkt og for det andet for at kunne redegøre for og vurdere eller gennemskue andres synspunkter.

Når man analyserer et argument, kan man inddele det i følgende hovedelementer:

  1. Påstand (P) – det, som man ønsker at overbevise nogen om.
    Eksempel: “Der bør ikke være undervisning efter kl. 15.00”.
  2. Belæg (B) – begrundelsen for at påstanden er sandsynlig.
    Eksempel: “fordi elevernes koncentration falder i løbet af dagen”.
  3. Hjemmel (H) – den bagvedliggende regel, der gør, at man kan godtage argumentet. Hjemmel er ofte ikke direkte tilstede.
    Eksempel: “Det er ikke fornuftigt at afholde undervisning, hvis modtagerne ikke kan koncentrere sig”.

Man kan forestille sig følgende ordveksling:
X: Peter får snart en bøde.
Y: Hvorfor det?
X: Fordi han altid parkerer ulovligt.
Y: Ja, det er rigtigt. Når man ikke overholder færdsels-
loven, så kan man få en bøde.

Man kan stille argumentation i den ovenstående ordveksling op på følgende måde:

Når man skal identificere de forskellige elementer i et argument, kan man lede efter følgende argumentmarkører:

  • Påstand: derfor, så
  • Belæg: fordi, da, for
  • Hjemmel: idet jeg antager at…. , eftersom

Eksempel:

  • Louise dumper til eksamen (P), fordi hun aldrig laver sine lektier (B).
  • Louise laver aldrig sine lektier, derfor dumper hun til eksamen (P).
  • Hjemmel (H) er i begge tilfælde: Eftersom det er svært at bestå eksamen, hvis man ikke laver sine lektier.

Den ovenstående simple model kan udvides med flere elementer:

  1. Styrkemarkør (S): Man angiver med hvilken styrke påstanden fremsættes.
    Svækkende: nok, ofte, tit, nogle gange, tror jeg nok, måske, sandsynligvis.
    Forstærkende: slå fast, understrege, helt sikkert, altid, med sikkerhed, aldrig.
  2. Forbehold (F): Man forudsiger og imødegår et eventuelt modargument. Man angiver, i hvilke tilfælde påstanden ikke gælder. Fx ”Godt nok kan nogle mennesker bedst koncentrere sig og indlære om aftenen, men den menneskelige hjerne er dog mest modtagelig tidligt på dagen”. (Påstanden er i dette tilfælde: ”Der bør ikke være undervisning efter kl. 15.00”)
  3. Rygdækning (R): Man styrker argumentationen ved at dokumentere, at det, man siger, er sandt. Man kan fx henvise til undersøgelser, ekspertudtalelser etc. “De nyeste undersøgelser viser med al tydelighed at…”.

Argumentation intro - billede2-ny

Appelformer

For at kunne løse opgaverne om argumentation skal du også vide noget om appelformer.

Der findes tre forskellige appelformer: logos, etos og patos.

Kort fortalt appellerer afsenderen til:

  • Logos: Fornuften (fx ved at henvise til videnskabelige undersøgelser og fakta)
  • Etos: Afsenderens troværdighed og status (fx ved at henvise til sig selv som ekspert)
  • Patos: Følelserne (fx ved at anvende følelsesladede udtryk eller ved at omtale børn eller katastrofer)

Når man argumenterer, kan man på forskellig vis appellere til modtagerens fornuft, egen troværdighed og/eller følelser.