Home > Værktøjskassen > Litterær analyse

Print Friendly, PDF & Email

Litterær analyse

I en litterær analyse undersøger man altid to aspekter af teksten: Form og indhold.

Formen undersøger vi for at finde ud af, hvordan teksten er opbygget, hvordan fortælleforholdene er, hvordan personer og miljø er fremstillet, og hvilket sprog den er skrevet i osv.

  • Opbygning/komposition
  • Fortælleforhold
  • Fremstillingsform
  • Sprog

 

Indholdet undersøger vi for at få en dybere forståelse af tekstens tid, miljø, personer og deres relationer samt tekstens tema.

  • Tid og miljø
  • Personkarakteristik
  • Tema

Ofte er der en sammenhæng mellem tekstens form og tekstens indhold, forstået på den måde at formen i en samlet fortolkning forstærker og understøtter vores forståelse af dens tema.

Nedenfor ser du en liste over de vigtigst analyseværktøjer til litterær analyse. Til hvert ”værktøj” er knyttet et eksempel, der viser, hvordan du bruger ”værktøjet” i praksis, når du skriver. Eksemplerne er bygget op af tre led: Som det første påpeger og indkredser du det interessante aspekt af teksten, du vil tage fat i. Som det andet giver du et eksempel på det ved at bringe et citat eller en reference fra teksten. Som tredje led kommenterer og fortolker du citatet.

 

  • Fortolkningshypotese: En fortolkningshypotese er din forestilling om, hvad teksten vil dig. Her formulerer du, hvilken tematik teksten kredser om. Du skal bruge din efterfølgende analyse til at bekræfte, om hypotesen holder stik.

 

Eksempel: Eventyret ”Den lille Rødhætte” er et folkeeventyr om en essentiel overgang i livet – nemlig overgangen fra barn til voksen.

 

  • Ydre og indre komposition: En teksts ydre komposition beskrives ved at undersøge, hvilke afsnit den falder i, og hvordan den grafisk er opstillet. Den indre komposition er tekstens kronologi. Er den kronologisk opbygget? Er der spring i tid ved fx tilbageblik? Er teksten bygget op af faser, der afspejler hovedpersonens udvikling? Ydre og indre komposition hænger ofte sammen, så den ydre komposition understøtter den indre komposition og personudviklingen.

Eksempel: Den ydre komposition i ”Den lille Rødhætte” kan karakteriseres som en klassisk tredelt komposition – en ”hjemme- ude- hjem” -struktur, som følger Rødhættes fysiske færden fra sit hjem, gennem skoven til Bedstemorens hus. Denne struktur kan afspejle Rødhættes udviklingsforløb gennem eventyret.

 

  • Fortæller og synsvinkel: Hvilken fortællertype anvendes i teksten. Jeg-fortæller? Alvidende fortæller? 3.personsfortæller? Ser vi personerne fra ydre eller indre synsvinkel?

 

Eksempel: ”Den lille Rødhætte” er fortalt af en alvidende fortæller. Det kan vi bl.a. se, fordi fortælleren kan springe i tid og skildre forskellige personers færden samtidigt. ”Hun gik nu ind mellem træerne og begyndte at plukke…” (s.1, l.27), siger fortælleren, samtidigt med at han beskriver, hvad ulven foretager sig: ”Ulven gik imidlertid den lige vej til bedstemoderens hus og bankede på” (s. 1, l. 34). Fortællerens overblik kan ofte have den virkning på læseren, at han fremstår troværdig og myndig, hvilket i sidste instans resulterer i, at moralen i eventyret står tydeligt frem for læseren.

 

  • Fremstillingsform: Dækker over, hvordan historien er fortalt. Er den fx fortalt scenisk eller panoramisk?

Eksempel: Fremstillingsformen i ”Den lille Rødhætte” veksler mellem det panoramiske og det sceniske. De panoramiske passager er knyttet til den alvidende fortællers overblik og er derved med til at skabe fremdrift i historien. De sceniske passager, som i ”Den lille Rødhætte” er dialog-passagerne, er med til at give os et mere detaljeret indblik i, hvad personerne gør og siger.

 

  • Sprog og stil: Karakteriser sproget i teksten ved bl.a. at undersøge, om der bruges billedsprog, symboler, et særligt ordvalg eller ord, der skaber en særlig tone og stil i teksten.

Eksempel: ”Den lille Rødhætte” er et folkeeventyr, dvs. det er overleveret fra mund til mund. Det betyder, at sproget er særlig talesprogspræget. Der benyttes formelsprog som indledningens ”Der var engang”, som udover at være genre-og tidsindikator, også viser, at man i middelalderens mundtlige overlevering af eventyr, brugte gentagende passager, for bedre at kunne huske historierne.

 

  • Tid og miljø: Under tid og miljø indkredses det, hvornår og hvor handlingen foregår. Miljøaspektet kan dækkeover både det fysiske og sociale miljø.

 

Eksempel: Tiden i ”Den lille Rødhætte” slås an allerede i eventyrets første sætning, som lyder ”Der var engang en sød, lille pige…”(s.1,l.1). Den formelsprogsprægede indledningssætning indikerer, at eventyret foregår i en form for ubestemt eventyrtid…

 

  • Personkarakteristik: I en personkarakteristik beskriver man ydre – og særligt indre kendetegn ved personerne, da det typisk er personernes egenskaber, væremåde og selvopfattelse, der er interessant fortolkningen.

 

Eksempel: Rødhætte er et eksempel på en typisk flad person, der ikke gives mange beskrivelser af. Vi får dog at vide, at hun er ”en sød lille pige” (s.1,l.1), der bærer en rød hætte. Vi må læse ud fra Rødhættes adfærd, hvordan hun er: ”Da Rødhætte kom ind i skoven mødte hun ulven, men hun var slet ikke bange, for hun anede ikke, hvor slem den er”. Citatet viser, at Rødhætte er nysgerrig og åben, idet hun søger ind i skoven, og at hun er præget af en lidt barnlig naivitet, fordi hun ikke er bange for ulven…”

 

  • Personernes forhold til hinanden: I forlængelse af personkarakteristikken af tekstens personer, er det vigtigt at undersøge, hvordan personernes forhold til hinanden er. Er det konfliktfyldt? Hvordan opfatter de hinanden? Hvordan taler de sammen?

 

Eksempel: Rødhættes forhold til moren og ulven er de personrelationer, der tydeligst leder os frem mod temaet. Den dialog Rødhætte og moren har i tekstens første fase, hvor moren påbyder Rødhætte at gå den lige vej til Bedstemorens hus (s.1,l.14) og Rødhætte svarer ””Jeg skal nok huske det altsammen,” sagde Rødhætte og gav sin mor hånden på det.” vidner om, at moren repræsenterer normativ opdragelse over for Rødhætte, som er det adlydende barn. Sidenhen møder Rødhætte ulven, som lokker hende ud af morens restriktive rammer ved at overtale hende til at gå længere ind i skoven. Ulven siger “Se engang de dejlige blomster, Rødhætte, du ser dig slet ikke om. Du hører vist ikke engang, hvor kønt fuglene synger. Du skynder dig ligeså meget, som om du skulle i skole, og der er dog så dejligt herude i skoven.” (s. 1, l.37). Ulven forsøger med andre ord at få Rødhættes øjne op for ”det uopdagede” ved at lokke hende ind i skoven.

 

  • Tema: Temaet i en tekst kan læses ud af analysen. Hvordan understøtter formen tekstens indholdsside? Er den ydre komposition et spejl på hovedpersonens udvikling? Hvad fortæller fortællerforhold og fremstillingsform os om personerne? Hvilke modsætningsforhold viser analysen fx, der er mellem personer eller miljø? Hvilke konflikter kredser teksten om?

Eksempel: Analysen af ”Den lille Rødhætte” tematiserer samlet set en lille, naiv og barnlig piges overgang til en ny bevidsthedsfase. Tekstens ydre komposition understøtter hendes udvikling, idet Rødhættes udgangspunkt hjemme hos moderen fastslår hendes barnlige status. Vandringen gennem skoven og mødet med ulven kan læses som hendes møde med det ukendte, uopdagede og farefulde. Den sidste fase hos Bedstemoren kan læses som udtryk for en ny bevidsthed om bl.a. ulven, der repræsenterer et brud på hendes barnlige og naive syn på omverden. Kompositionen understøtter på den måde Rødhættes udviklingsfaser, der bringer hende fra det barnlig/naive til et mere bevidst og modent livsstadie. Fortæller- og fremstillingsform bibringer os den nødvendige viden om personerne og deres dialoger, som gør, at vi kan se nuancerne i deres roller, konflikter og i sidste ende udvikling. Alt i alt kan ”Den lille Rødhætte” således læses som et klassisk eksempel på et folkeeventyr, der beskriver den svære overgang mellem barn og voksen…