Home > Værktøjskassen > Sproglig analyse

Print Friendly, PDF & Email

Sproglig analyse

Sproglig analyse

En sproglig tekstanalyse handler om hvordan sproget bruges som virkemiddel i teksten. Den sproglige tekstanalyse kan enten bruges som et selvstændigt analyseredskab eller den kan kombineres med en litterær analyse.

Man kan foretage en sproglig analyse på alle slags tekster; digte, noveller, artikler, taler, SMS’er osv.

Nedenfor ser du en liste over de vigtigste analyseværktøjer til sproglig analyse. Til hvert ”værktøj” er knyttet et eksempel, der viser, hvordan du bruger ”værktøjet” i praksis, når du skriver. Eksemplerne er bygget op af tre led: Som det første påpeger og indkredser du det interessante aspekt af teksten, du vil tage fat i. Som det andet giver du et eksempel på det ved at bringe et citat eller en reference fra teksten. Som det tredje kommenterer du citatet og hvorfor det er centralt.

Nedenstående eksempler bygger på Emil Bønnelyckes digt ”Hymne til min Barndoms Gader”  (1918) (Bønnelycke Hymne til min barndoms gader)

Ordvalg

Ordene er sprogets og teksternes råstof. Derfor er det vigtigt at se på, hvilket ordvalg en tekst benytter sig af, hvordan det kædes sammen eller modstilles. Ordvalget kan altså give læseren et hint om, hvad teksten handler om.

De vigtigste ordklasser:

  • Substantiver (navneord) → konkrete. Fx: Bord, stol.               

→ abstrakte. Fx: Tro, håb.

  • Adjektiver (tillægsord) → beskrivende. Fx: Pigen har en rød hue på.

→ vurderende. Fx: Pigen har en grim rød hue på.

 

  • Verber (udsagnsord) → dynamiske. Fx: Skyen suser, natten bruser.

→ statiske. Fx: Hun ligger under dynen.

Endelig kan det være nyttigt at være opmærksom på følgende grupper af verber:

  • Sanseverber:
    Refererer til de fem sanser: at se, høre, føle, lugte og smage. Mange sansninger i en beskrivelse kan skabe en fornemmelse af stoflighed. Hvis sansningerne er knyttet til en person, kan det give indtryk af sensibilitet og høj opmærksomhed
  • Handleverber/dynamiske verber:
    Fx, løbe, skrige, kaste.
    Brug af mange kraftfulde handleverber skaber dynamik, tempo og aktivitet

  • Verber der betegner indre tilstande:
    Fx tanker, følelser og erkendelse.
    Ved denne brug af verber flyttes fokus midlertidigt fra den ydre handling til tanker og følelser. Det kan markere det indre forløb i en tekst.

Eksempel: I Hymne til min barndoms Gader ser vi mange aktive handleverber:  fx elsker, hylder, farende, vandrende, fyger, trampende, hujende. Det understreger jegets fascination af gadens dynamik og liv.
Vi finder også en del substantiver i digtet, Lysreklamer, Tummel, Hestetrav, Udblæsningsdamp, Is, Fest og Blæst. Dette ordvalg viser jegets fascination af byens liv og kaos.

Samtidig kan man se, at ord fra forskellige verdener (natur og kultur) mødes: Is, Ager, Hestetramp, Blæst, Træer overfor Lysreklamer, Færdsel, elektriske Tavler og Bilers Udblæsningsdamp.
Herudover bemærker man, at et par af ordene kan være hentet fra en religiøs kontekst: Oh, Valfart, den hylder jeg, som viser, at jeget ophøjer byen til noget religiøst/helligt.

Kender du begrebet semantisk skema, vil det være godt at inddrage her.

Stilistiske virkemidler

Et stilistisk virkemiddel er en betegnelse for sproglige former, som afviger fra normalsproget.

  • Gentagelse:
    Gentagelse af et eller flere ord eller udtryk med den hensigt at forstærke en særlig følelse eller stemning. Gentagelsen kan ske i umiddelbar rækkefølge eller med større mellemrum.
    Eks.: jeg ville ikke kunne få hans øjne til flakke og hans hænder til at ryste. Ved at stirre helt igennem til konens rædselsfulde morgenansigt og hendes ryg hele natten vendt og dybt sovende. Jeg ville ikke fortælle ham en hemmelighed, eller vise ham en ukendt tunnel fra rosenhaven til det højeste punkt. Jeg ville ikke høre et eventyr…(fra Juliane Preislers digt ’Hvordan slippe tilbage til rosenhaven”, 1987)
  • Modsætning:
    En modstilling af ord eller begreber. Fx: Sorrig og glæde de vandre til hobe (fra Thomas Kingos digt ”Åndeligt sjungekor”, 1670)
  • Bogstavrim:
    Begyndelsesbogstaver rimer på hinanden eller bogstaver i betonede stavelser rimer. Eks.: Flæsk, flødeskum, flommme.. (digt af Ivan Malinovski)
  • Overdrivelse/underdrivelse:
    Eks.: Danmark lukker i morgen (Ekstrabladet)

Eksempel: I Hymne til min Barndoms Gade ser vi gentagelsen og modsætningen som centrale virkemidler.  Bl.a. gentages vendingerne Jeg er født, Jeg er Søn, Jeg er Barn, Jeg elsker og Jeg møder.  Derudover er sætningen Det hylder jeg gentaget i 9. vers i alle strofer. Effekten af disse gentagelser er, at betydningen af ordene understreges, og at jeget kommer i centrum og beskriver sin stærke tilknytning til byen.

Modsætninger: som tidligere nævnt opstilles en modsætning mellem natur og kultur, fortid og nutid: jeg er barn af blinkende biler, af trækkevognenes skønhed, Jeg elsker den travle Gade, af Trods og ungdommelig Grønhed. Men ikke grønne Træer og ikke Løv, der læer.
Denne modsætning betyder, at jeget opfatter naturen som uinteressant og gammel, det der fascinerer ham er byen og dens liv. Samtidig peger modsætningen mellem fortid og nutid på jegets fascination at en elektrificerede fremtid og fremskridt.

Syntaks

Sætningens længde og opbygning er et væsentligt element i enhver tekst, og sætningsopbygningen er i høj grad med til at skabe tekstens særlige stil. Analysen af syntaksen bruges oftest ved noveller og andet prosa, men kan også inddrages ved lyrik, når syntaksen skiller sig ud. Fx ved knækprosa.

  • Som hovedregel skaber korte hovedsætninger (paratakse) fart og tempo i teksten, mens lange sætninger, men underordnede led (hypotakse) giver ro.
  • Endvidere kan det være vigtigt at se på ordstillingen. Rækkefølgen kan vise, hvad der fremhæves frem for noget andet.
    Indledningen til J.P. Jacobsens roman Mogens lyder: ”Sommer var det….” Er sætningerne koblet sammen vha. konjunktioner (bindeord) (og, at, men), eller bruges der tankestreg, punktum eller komma? Eller er der slet ikke benyttet nogen form for formidlende sammenhæng mellem sætningerne (= bevidsthedsstrøm (stream-of-consciousness))?
  • Er sætningsbygningen varieret eller monoton?

Billedsprog

Billedsprog er sprogets overførte betydninger. I stedet for at udtrykke sig bogstaveligt udtrykker man sig ved at sige noget andet, som må opfattes billedligt for at give mening. Man kan tale om, at den bogstavelige betydning er denotativ (ordets leksikalske betydning), mens den billedlige er konnotativ (de medbetydninger, som dannes ud fra vores associationer – afhængig af kontekst (sammenhæng)).

  • Sammenligning:
    Kombination af et ord eller udtryk, der betegner en størrelse på realplanet (se definition længere nede på siden), med et ord eller udtryk, der betegner en størrelse på billedplanet (se definition længere nede på siden) ved hjælp af et sammenligningsled (som, som om, lige som, lig). Fx.: Hun er smuk som en rose. Skøn som en sønderskudt banegård.
  • Metafor:
    En sammenligning uden et sammenligningsled. Fx.: Den danske sang er en ung blond pige.
  • Besjæling:
    Døde ting beskrives med ord, der betegner noget menneskeligt. Konkrete (håndgribelige) ting gives en sjæl (altså liv)/ tillægges menneskelige egenskaber. Fx: H. C. Andersens eventyr som ”Stoppenålen”. Du vennesæle, gamle by i voldens grønne klæder.
  • Personifikation:
    Abstrakte (uhåndgribelige) begreber gøres konkrete eller tillægges menneskelige egenskaber. Eks.: Karius og Baktus. Lovens lange arm.
  • Symbol:
    Et udtryk eller et tegn, der udover sin grundbetydning kan forstås i en overført, billedlig      betydning. Symbolet tillægges en sådan overført betydning, fordi det fortolkes i en særlig kontekst.

Man kan skelne mellem to former for symboler:

  1. En almen kulturel kontekst. Fx: ’Duen’ (kan være et symbol for ’fred’), ’et kors’ (kan være symbol på ’kristendom’, ’synd’ eller fx ’død’.)
  2. En kontekstbestemt sammenhæng. Symbolet kan være et gennemgående billedmotiv, som det ses i fx Grundtvigs: ”De levendes land”, hvor ”De levendes land” i virkeligheden er et symbol på Grundtvigs opfattelse af den kristne tilværelse. Der er altså tale om at operere på to planer:
    • Realplan: Det teksten tilsyneladende handler om, hvis den forstås i sin bogstavelige betydning.
    • Billedplan: Det teksten handler om i overført/symbolsk betydning.

Eksempel: I Hymne til min Barndoms gader møder vi en del besjælinger: hujende Gavle, ranke butikkers Glæde, din vandrende Valfart. Besjælingerne gør byen mere levende og illustrerer igen jegets fascination af hektikken og dynamikken i den moderne by.  Det samme tilhørsforhold vises i metaforen Jeg er barn af de blinkende Biler…..

En anden brug af metafor ses linjerne I denne forhadte Asfalt har Tiden de dybeste Rødder/ I Dig skal sælsomme Ager, nye Tider gro. Her skildres fortællerens tro på, at det er i asfalten/byen – det moderne/fremskridtet ligger. Denne tro er præget af en stor optimisme, samtidig med at jeget er bevidst om, at andre ser det positive i fortiden og det gammeldags. At der er forskellige og modsætningsfyldte opfattelser understreges tydeligt i sætningen Det er Tiden i sin Kamp

 

Når du har påpeget, citeret og kommentere skal du samle alle dine iagttagelser til en samlet fortolkning af teksten, hvor du præciserer tema, holdning og evt. foretager en perspektivering.