Home > Virkemidler > Filmiske virkemidler

Print Friendly

Filmiske virkemidler

Filmiske virkemidler

De filmiske virkemidler er afsenderens eller instruktørens måde at overbevise sin modtager på. Det kan sammenlignes med den måde, en forfatter bruger sproget på: Hvordan får afsenderen understøttet sit budskab ved hjælp af lys, lyd, kameravinkling osv.? Det er vigtigt at se på, hvordan de filmiske virkemidler understøtter filmens budskab.

Se i øvrigt analysemodellen til medietekster. Her finder du en oversigt over relevante analysepunkter. Hent som pdf

Kamerabevægelser

Kamerabevægelserne har indflydelse på modtagerens oplevelse af filmen.  Kameraet kan bevæges på mange måder eller stå stille, alt efter hvad instruktøren vil have os til at opfatte eller føle.

  • Panorering: Kameraet bevæges vandret fra venstre mod højre eller omvendt. Tempoet i panoreringen afgør, om der skal skabes en rolig eller en hektisk stemning. Det kan også bruges til at præsentere et miljø.
  • Tilt: Kameraet bevæges lodret nedefra og op eller omvendt. Det kan bruges til at gøre en person større eller mindre.
  • Zoom: Kameraet zoomer ind eller ud, alt efter om motivet skal tættere på eller længere væk.
  • Håndholdt kamera: Det giver mere rystede optagelser, som betyder, at modtageren føler sig midt i handlingen, og at oplevelsen gøres mere autentisk. Fx dogmefilmene ”Festen” eller ”idioterne”
  • Subjektivt kamera: Kameraet sættes i en persons sted (point of view). Det skaber identifikation med personen.

 

Billedbeskæring

Gennem billedbeskæringen styrer instruktøren det, modtageren ser. Beskæringen afgør, hvad vi har i vores synsfelt.

  • Supertotal: Kameraet er meget langt fra motivet, og vi ser også omgivelserne på lang afstand. På den måde får seeren et overblik over situationen. Man ser typisk på motivet oppefra – i helikopterperspektiv.
  • Total: Modtageren er stadig langt fra motivet og får et overblik, men der er zoomet lidt mere ind på motivet. Personer og omgivelser vises i fuld størrelse.
  • Halvtotal:  Motivet er beskåret. Vi er tættere på, men kan stadig se kropssprog, og væsentlige ting kan fremhæves.
  • Halvnær: Vi kan kun se personen fra brystet og op. Vi kan se ansigtsudtrykket.
  • Nærbillede: Ved personer fokuseres ofte på ansigtet, så modtageren kan se deres mimik og dermed følelser og psykologiske reaktioner. Det kan også være genstande, som har en betydning for handlingen.
  • Ultranær/close-up: Billedet viser en del af et ansigt fx et øje eller en del af en genstand. Her kommer modtageren helt tæt på psykologiske reaktioner, og ofte opleves det som skræmmende eller meget intenst.

 

Synsvinkel/perspektiv

Forskellige synsvinkler giver forskellige måder at opleve handlingen på, fx fra en persons synsvinkel.

  • Normalperspektiv: Modtageren er i øjenhøjde med personerne og handlingen. Det er et neutralt perspektiv, der virker roligt på modtageren.
  • Frøperspektiv: Personer og genstande filmes nedefra. Det kan få personer til at virke store, magtfulde, dominerende eller truende.
  • Fugleperspektiv: Kameraet er placeret over motivet og ser ned på det. Personer kan virke små, skræmte eller svage. En anden effekt kan være, at fugleperspektivet giver modtageren et overblik over, hvad der sker.

 

Klipning

Klipningen er vigtig for modtagerens oplevelse af filmens forløb og kontinuitet. Det er en måde at redigere en film på. Klipningen kan fremstå, så modtageren ikke lægger mærke til den (kontinuitetsklipning), eller den kan være synlig som fx i krydsklipning, hvor der klippes mellem to personer eller scener.

  • Krydsklipning: Her klippes mellem begivenheder, som foregår samtidig, og evt. på forskellige steder. Der klippes skiftevis mellem to indstillinger på en måde, der nogle gange skaber dramatik og uhygge. Det kan være mellem helten og bomben, som skal til at sprænge.
  • Højt klippetempo: Bruges ofte i actionfilm, når der klippes hurtigt mellem forskellige indstillinger. Denne form for klipning har den effekt, at den bibringer handlingen et højt tempo og opbygger en spænding.
  • Lavt klippetempo: Bruges til at skabe et mere roligt udtryk, der maner til fordybelse og eftertanke. Modtageren har mulighed for at dvæle ved personer, miljøer og stemninger.

Lyd

Lydsiden i en film er et vigtigt og effektfuldt virkemiddel. Man kan gå så langt som til at sige, at en films lydside bestemmer, hvad vi skal føle og på sin vis manipulerer med os. Tænk på, hvordan en gyserfilm med ”Kære lille mormor” som underlægningsmusik ville opleves!

Når man skal analysere lydsiden i en film, kan man anvende følgende begreber:

  • Reallyd: Er den lyd, som reelt kommer fra det, der sker i filmen. Fx når to personer taler sammen, en pistol bliver affyret, eller der spilles musik i radioen.
  • Underlægningsmusik: Er den lyd eller musik, der ikke kommer fra det, der sker i filmen, men som fungerer som bagvedliggende stemningsskabende lyd. Fx harmonisk violinmusik i en kærlighedsscene eller hårdtslående rock i en scene, der viser en biljagt. Underlægningsmusikken er et meget centralt virkemiddel, som instruktøren kan anvende til at få modtageren til at føle noget bestemt og forstærke modtagerens oplevelse af billederne.
  • Speak/voice over: Er den stemme, vi hører, uden at vi kan se, hvem der taler. Fx når der i en nyhedsudsendelse speakes hen over nogle billeder, der omhandler en eller anden begivenhed. Speaken har den effekt, at den forklarer og skaber sammenhæng mellem de forskellige billeder, vi som modtagere ser. En anden mulighed er, at vi som modtagere hører en persons tanker som en voice over.
  • Effektlyd: Er når en reallyd overdrives. Fx når der er meget ”knald på” en eksplosion i en actionfilm, eller en dør knirker overdrevent højt i en gyserfilm. Effektlydene har den funktion, at de er med til at understrege det, der sker, og de forstærker modtagerens oplevelse af billederne.

 

Lys

Lyset har stor betydning for vores forståelse af filmen. Det kan være med til at skabe uhygge, vise forskelle mellem den gode og den onde, og få os til at fokusere på det, der er særligt vigtigt i billedet. Lyset i en film er altså med til at skabe en stemning og understøtte filmens indhold og budskab.

Når man skal analysere lyssætningen i en film, kan man inddrage følgende begreber:

  • High-key belysning: Er når alle dele af scenen er almindeligt jævnt belyst. Hele motivet er oplyst som fx i en nyhedsudsendelse. Lyssætningen er neutral.
  • Low-key-belysning: Er når en scene kun er delvist oplyst. Kun den centrale del af motivet er oplyst og andre dele er skjult i skygger eller mørke.
  • Blød og varm belysning: Er med til at understrege harmoniske elementer i handlingen fx en idyllisk kærlighedsscene.
  • Dunkel og skyggefuld belysning: Er med til at understrege en dyster og uhyggelig stemning fx i gyserfilm eller drama.

 

Farver

Farverne i en film er med til at understrege og give betydning til handlingen i en film. Forskellige farver eller farveskalaer skaber bestemte associationer hos modtagerne. Alt efter sammenhængen kan det være relevant for tolkningen af en film at se nærmere på brugen af farver.